Fri fragt over 500 kr.1-2 hverdages levering

Fra indretningsarkitekt til plantepusher

Hvordan jeg som pandemiramt indretningsarkitekt har vendt skuden og skabt en ny forretning

Hej! Jeg hedder Mimi og jeg blev plantepusher ved et tilfælde. Eller undskyld, jeg kom til at sælge eksotiske og sjældne planter – ved et tilfælde. 

Corona har haft en indvirkning på de fleste af os. I min indretningsvirksomhed mistede jeg flere kunder, end jeg havde tilbage. Under udgangsforbuddet har folk haft tiden til selv at gå og pusse om deres hjem, hyre håndværkere og købe møbler. 

Og folk har haft tiden til en masse hobbyer, hækle, surdejsbrød, og samtlige fædre i stramme cykelshorts på mountainbikes. 

Hobbyfælden er jeg selv faldet i: planter. 

Jeg har en kolonihave og bor i en jungle, derfor har jeg en smule kendskab til det grønne univers. I en af mine ugentlige ture i det lokale plantecenter opdagede jeg, at de havde fået en større sending af nogle specielle planter hjem, den variegerede Monstera, som jeg vidste, der var kæmpe efterspørgsel på. 

Uden at blinke og tænke. Sagde jeg på beløbet, og jeg havde købt planter for mere end 12.000 kr.! #impulskøb

 

Panik, angst, frygt og frustration!

 

Alt ramte mig! Hvordan fanden får jeg alle de her planter med hjem i min minibil? Hvordan fanden fortæller jeg min kæreste, at hans næsten arbejdsløse kæreste har brugt en mindre formue på f*cking planter? (Jeg endte faktisk med at gemme halvdelen af planterne på kontoret, så han ikke vidste, at det var så vidt…)

Jeg skulle bare have mine penge tilbage, og det kunne kun gå for langsomt. 

Planterne blev maltrakteret til stiklinger. Der blev nuset, der blev kræset og der blev avlet.

Instagram, Etsy, Facebook og primært DBA var mine salgskanaler.

Uge 1: solgte jeg 

Uge 2: solgte jeg intet

Uge 3: tjente det hele ind

 

1 måned kom jeg ud med et lille overskud, hvilket var så fantastisk en oplevelse!

2 måned solgte jeg for 60.000 kr.

3 måneder senere: havde jeg stadig stiklinger tilbage fra den dag den i plantecenteret. Næsten al overskud bliver brugt til at reinvestere i nye planter. Og jeg er begyndt at avle selv.

7 måneder er gået nu og junglen er nu rykket ud af det lille hjem, hvilket jeg tænker, at min kæreste er ret så tilfreds med. Sortimentet sammen med virksomheden vokser ligeså stille, og jeg er klar til at sætte indretningstræskoene i den nye plantesæson og fokusere på at få alle jeres hjem til at ose af smukke og vidunderlige planter.

 

Målet er at tilbyde en masse skønne planter, som jeg før Happy Plant Day kun kunne drømme om til at stå hjemme i min lille jungle. Vi arbejder derfor på højtryk på at få en masse sjældne planter hjem, så vi i 2021 har det bedste sortiment af eksotiske og sjældne planter <3

 

Happy Plant Day!

Kurv