Gavmild blomstertyv

MPS, My Plant Story -

Gavmild blomstertyv

"Det kriblede i fingrene efter at plukke alle de skønne blomster" 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er helt pjattet med planter – dette gør sig bestemt også gældende for blomster.

Siden jeg kunne huske, har der været planter og blomster overalt i min opvækst. Min mor er helt pjattet med planter især dem, der giver smukke og farvestrålende blomster.

Mange somre af min barndom har jeg tilbragt i min fars og fasters kolonihave, hvor min søster og (mest) mig har sået, plantet og plukket alverdens grønt, frugt og blomster.

Alle gåture jeg har været på med min faster, har jeg altid ville plukke de smukke vejside- eller markblomster. Om de skulle bruges til buketter, armbånd, halskæder eller mit uskyldige forsøg på at ”brygge” en sommerlig parfume – vides ikke, men med hjem skulle de.

- Så det er let at sige, at interessen ikke kommer fra fjernt.

Til en familiefødselsdag var mine fætre, søster og jeg ude for at spille bold i en nærtliggende bibliotekspark. Jeg var meget ung. Så ung, at jeg troede, hver gang min store fætter sparkede fodbolden op i vejret, røg bolden heeeeelt op til solen og ned igen. 

Det må ha’ været om foråret, for parken var fyldt med smukke tulipaner. Og ved I hvad? Kolonihaven havde også smukke tulipaner om foråret, som alle var sat af min søde faster.

Det kriblede i fingrene efter at plukke alle de skønne blomster, og især ved tanken om, at min faster ville blive glad for at få den smukkeste buket. Og - hvis jeg plukkede nok, kunne resten familien også få nogle.

Så var det bare i gang, og jeg fik plukkede, som jeg bedst havde lært det.

Da vi kom tilbage til fødselsdagen, var det ikke helt den reaktion, vi eller jeg blev modtaget med, som jeg reelt set havde forventet, eller følte jeg fortjente.

 

”Hvor har du plukket dem henne, Mimi?!”

”Det må du ikke, Mimi!”

”Hvad skal vi nu gøre med blomsterne, Mimi?!”

 

Bla, bla, blaaaaa..

 

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi nogen idé om, at det var forbudt…Gud, hvor var det underligt at føle så meget skyld over noget, som jeg mente/følte var den bedste gestus. 

Biblioteksparken turde jeg ikke at besøge igen, og om jeg har været der siden, kan jeg virkelig ikke huske.

Noget andet er, jeg er ikke helt sikker på, hvad der blev af de tulipaner…

 

// My Plant Story af  Mimi, @mimitsorensen


1 kommentar

  • Sofie Andersen

    Haha jeg kender det alt for godt, har selv befundet mig i den situation alt for ofte hihi

Indsend en kommentar